Drengedrømme....

Jeg var vel 10-12 år gammel, da jeg på et loppemarked fandt en indbunden årgang af tidsskriftet ”Frem” med mere en 100 år på bagen. De gulnede sider rummede en sand variete af kuriosa, kultur og populærvidenskab fra hele verden og jeg slugte det meste med glubsk appetit. En ting brændte sig dog hårdere fast end alt det andet tilsammen og det var et billede af en mand i stiligt jakkesæt, der med sin venstre arm støttede et kolossalt canadisk elgtrofæ på højkant. De enorme skovle spændte videre end manden var høj. Den korte billedtekst nævnte blot, at billedet forestillede en fransk-canadisk pelsjæger og at trofæet målte godt 2 meter fra spids til spids!
Jeg kunne ikke slippe dette billede. Jeg tegnede møjsommeligt en større udgave af det og skrev senere en fristil til skolen om pelsjægerens kamp for overlevelse og jagten på denne elg med undertoner af den magi, som jeg følte ved blot at kigge på det gamle billede.
I dag er jeg udmærket klar over, at billedtekster i den kulørte presse skal tages med mere end ét gran salt. Men billedet plantede ikke desto mindre kimen til en vedholdende drengedrøm. En drøm om en dag at jage en stor moose i det åbne nordamerikanske skovlandskab.
Da jeg som teenager begyndte at anskaffe mig jagtrifler tilbragte jeg mange timer med at granske våbenteknisk litteratur i min søgen efter den perfekte kaliber. Jeg havde en gammel Carl Gustaf 6,5’er, som jeg rationelt set kunne have klaret mig med i mange år, men drengedrømmen krævede, at jeg var klar, hvis chancen for at jage moosetyren ved et pludseligt mirakel skulle opstå. Resultatet blev, at jeg efter møjsommeligt papirarbejde importerede en af de første rustfri rifler i Kongeriget Danmark – en Ruger M77 Mark II i kaliber .300 Winchester Magnum. Der skulle gå flere år inden denne riffel kom i anvendelse - på mere beskedne skandinaviske elge, vildsvin og afrikanske antiloper.
Siden dengang har jeg jaget ivrigt i vidt forskellige dele af verden. Jeg har oplevet mange fantastiske og mindeværdige jagter. Oplevelser jeg for alt i verden ikke ville være foruden. Men alle disse storslåede jagtoplevelser har ikke fået den gamle drengedrøm til at blegne. Tværtimod vokser den sig år for år stærkere og stærkere i takt med, at det trods alt bliver mere og mere realistisk, at den en dag bliver virkeliggjort.
Jeg ved godt, at jagten på en stor gammel moosetyr ikke er den allermest udfordrende jagt i verden. Den er i kraft af sin størrelse nem at ramme, og den er forholdsvis enkel at komme på skudhold af. Langt de fleste moosejægere, der betaler for at komme det rigtige sted hen, får den moose, de er kommet efter. Men jeg er ligeglad. Jeg er nemlig helt og holdent overbevist om, at der et eller andet sted i Yukon eller Alaska vandrer en prægtig elgtyr rundt, hvis skæbne det er en skønne dag at befinde sig udfor den farlige ende af min jagtriffel og ende sine dage for et velplaceret skud. Utallige er de gange, hvor jeg for mit indre øre har hørt det knagende brag, når tyren falder i de tætte pilebuske. Om den er halvanden eller to meter bred har ingen betydning. Jeg får den moose, som skæbnen har udpeget.
Den dag vi flyttede ind i vores hus bestemte jeg mig i hemmelighed for, hvor de mægtige horn skulle hænge. Jeg har sågar sikret mig at væggen kan bære, når dagen oprinder. Eller rettere: hvis den oprinder.
En drøm er en drøm. Virkeligheden noget ganske andet. Men hvorfor lade sig distrahere af realiteter, når drømmen i sig selv er kilde til så mange positive stunder? Jeg har brug for en destination for mine tanker, når hverdagen skal lægges lidt på afstand, jeg har brug for et mål som motivation i mit arbejde, når opgaverne bliver trivielle. Et menneske uden drømme er et menneske uden håb. En maskine uden sjæl.
Når jeg en dag står bøjet over min moose, stilheden har lagt sig og drømmen er slut, har jeg da mistet min glød, min gejst, min gnist? Er det sundt at få opfyldt sine gamle drømme?
Jeg er villig til at tage chancen! Det skylder jeg drengen i mit indre, der så tålmodigt har ventet på denne dag bag en facade i forfald.
Og jeg er nu ikke så bekymret for ham, for jeg ved, at han har flere gamle – og knapt så gamle - drengedrømme, der blot venter på at overtage pladsen bag det drømmende blik, når tankerne flyver.